Royal Danish Brass - Copenhagen
v/Keld Jørgensen
Baunevænget 31, Nødebo
DK-3480 Fredensborg
Danmark/Denmark
+45 48 47 56 62 eller/or +45 20 81 34 62

Nytårskoncert i Støberihallen, Hillerød
søndag den 8. januar 2012 kl. 19.30
arrangør: Frederiksborg Kulturcenter

Efter tre års (ufrivillig) pause er RDB tilbage på scenen i Hillerøds Kulturhus, Støberihallen. Med værker af Fuzzy, Farnaby, Händel, Heaton, Bach, Arban, Mozart, Rimsky-Korsakoff og naturligvis H.C. Lumbye følger koncerten fuldstændig den klassiske nytårskoncert-opskrift. Ligeledes efter traditionen bydes der på gedigne overraskelser, og tilmed præsenterer ensemblet en ny CD ved koncerten. CD'en er netop udkommet på CDKlassisk/CDK1076 og bær navnet HEATON med undertitlerne 'Heat on Heaton' - 'Classic Band Style Revisited'.
Flere af ensemblets medlemmer påtager sig soloopgaver fx hornisten Henning Hansen i Arbans virtuose og halsbrækkende 'Variations Tyrolienne' ligesom trompetisten Jonas Wiik spiller rollen som Nattens Dronning i dennes arie fra operaen Tryllefløjten. Hele programmet præsenteres og kædes sammen af RDBs grand old man, Keld Jørgensen.
Se koncertprogrammet her..........


Julekoncert i Herfølge Kirke
onsdag den 7. december 2011 kl. 19.30

Koncerten, som er en festlig indvarsling og markering af den tilstundende højtid, vil indeholde værker fra renæssancen, barokken, romantikken og vor tid, alle med det festlige og farverige præg som hører julen til. Undervejs i koncerten bliver der tillige budt på forskellige musikalske overraskelser.
Hele programmet kædes sammen og kommenteres af RDB’s alderspræsident og grundlægger, Keld Jørgensen.
-se hele koncertprogrammet her.....

Medvirkende:
Jonas Wiik, trompet/piccolotrompet
Lars Ejlif Hansen, trompet
Henning Hansen, horn
Keld Jørgensen, basun
Jens Bjørn-Larsen, tuba


Bryllup
(se youtube klip her (RDB-musik fra 12:30))

Georg Friedrich Prinz von Preußen und Sophie Prinzessin von Isenburg

i Friedenskirche, Potsdam, Tyskland
Lørdag den 27. august 2011


Lars Ejlif Hansen, trompet/piccolotrompet
Andreas Jul Nielsen, trompet
Henning Hansen, horn
Keld Jørgensen, basun
Jens Bjørn-Larsen, tuba


Koncert - Bornholms Musikfestival

torsdag den 4. august 2011 kl.20.00 i Østermarie Kirke

Aftenens program spænder over fire århundreder, ja faktisk over tre årtusinder, hvis man regner tonerne fra de helt unikke klenodier bronzealderlurerne med, som præsenteres i en lille musikalsk perle fra Guldalderen, nemlig ’Retraiten’ fra Bournonville-balletten ’Napoli’.

Renæssancen er af gode grunde lagt i hænderne på komponisterne ved Christian den 4.s hof, Orologio, Aagesen, Pedersøn og ikke mindst John Dowland, som indtog en meget central plads i datidens danske musikliv, om end han var importeret fra England.

Fra de mange muligheder i den blomstrende barokmusik er valget faldet på tre af de vigtigste komponister: G.F. Händel, G.B. Pergolesi og J.S. Bach. Af Händel opføres arien ’Let the Bright Seraphim’ fra oratoriet ’Samson’, af Pergolesi en sonate i tre satser, hvis temaer i dag måske bedst kendes fra Igor Stravinskys musik til balletten ’Pulcinella’ og endelig barokmesteren over alle mestre, Johann Sebastian Bach med tre uopslidelige satser, to fra hans kantater, ‘Wachet auf ruft uns die Stimme’ (1731) og ’Jesus bleibet meine Freude’ (1723), og en sats fra hans musikalske testamente, ’Die Kunst der Fuge’, Contrapunctus IX (udgivet efter hans død i 1751).

Koncertens anden del indledes med musik fra vor tid, tilegnet Royal Danish Brass, af Bent Lorentzen, Fanfare I & II, og af Naji Hakim, Hymn to Alberto Giacometti's ‘Woman with Chariot’, bygget over melodien ’Jyden han æ stærk å sej’ og skrevet med tanke på Giacomettis skulptur ’Kvinde på kærre’ (også kaldet ’Maren’), som er opstillet på torvet i Holstebro.

Thorvald Hansens ’Kvintet’ fra 1904 må siges at være koncertens hovedværk. Thorvald Hansen var en højt skattet solotrompetist og (ikke mindst) – cornettist i Det Kongelige Kapel fra 1885. De fire satser i nationalromantisk stil er helt klart inspireret af komponisterne til mange (de fleste) af August Bournonvilles balletter, N.W. Gade, I.P.E. Hartmann, H.S. Paulli, Hermann Løvenskiold og H.C. Lumbye, hvis eksponerede trompet- og cornetsoloer Thorvald Hansen, så at sige, daglig brillerede i, i orkestergraven på Kongens Nytorv.

Koncerten rundes af med fire spanske stykker fra fire forskellige århundreder i en ’Suite Espagnole’ arrangeret af Palle Marott og én af Royal Danish Brass’ grundlæggere, professor Mogens Andresen.
Se hele programmet her....


Koncert onsdag den 29. juni 2011 kl. 20.00 i Sorø Klosterkirke

Aftenens program spænder over fire århundreder, ja faktisk over tre årtusinder, hvis man regner tonerne fra de helt unikke klenodier bronzealderlurerne med, som præsenteres i en lille musikalsk perle fra Guldalderen, nemlig ’Retraiten’ fra Bournonville-balletten ’Napoli’.

Renæssancen er af gode grunde lagt i hænderne på to af komponisterne ved Christian den 4.s hof, Alessando Orologio og John Dowland. Sidstnævnte indtog en meget central plads i datidens danske musikliv, om end han var importeret fra England.

Fra de mange muligheder i den blomstrende barokmusik er valget faldet på to af de vigtigste komponister: Antonio Vivaldi og J.S. Bach. Af Vivaldi opføres en herlig dobbeltkoncert for to (piccolo)trompeter og af barokmesteren over alle mestre, Johann Sebastian Bach, spilles

Brandenburg koncert nr. 3 i et fremragende arrangement skrevet til Philip Jones Brass Ensemble af Christopher Mowat.

Royal Danish Brass kan med stolthed præsentere tre originale værker tilegnet ensemblet. Bent Lorentzens Fanfare I & II for solotrompet, Naji Hakims Hymn to Alberto Giacometti's ‘Woman with Chariot’, bygget over melodien ’Jyden han æ stærk å sej’ og skrevet med tanke på Giacomettis skulptur ’Kvinde på kærre’ (også kaldet ’Maren’), som er opstillet på torvet i Holstebro og Vagn Holmboes Notater op. 140 fra 1979.

Endelig må man være forberedt på forskellige overraskelser og ikke programsatte punkter koncerten igennem.

se hele programmet her



Tårnmusik og Højmesse
Påskedag søndag den 24. april 2011 kl. 10.00
Nødebo Kirke, 3480 Fredensborg

Andreas Jul Nielsen, trompet, Henning Hansen, horn, Keld Jørgensen, basun, Lars Haugaard, basbasun
Peter Navarro Alonso, orgel, Eva Holmegaard Larsen, liturg

Nytårskoncert søndag den 9. januar 2011 kl. 15.00
i Brøndbyøster Kirke, 2605 Brøndby

Medvirkende: Nikolaj Viltoft, trompet, Jonas Wiik, trompet og piccolotrompet, Henning Hansen, horn, Keld Jørgensen, basun og Jens Bjørn-Larsen, tuba

Pressemeddelelse: Der er lagt op til en stjernestund af de større, når Royal Danish Brass, det danske messingblæserensemble par excellence, gæster Brøndbyøster Kirke. Ensemblet grundlagdes i 1977, under navnet Det Kongelige Kapels Messingkvintet, af fem yngre messingblæsere i Verdens ældste orkester, Det Kongelige Kapel, som kan dateres tilbage til 1448, hvor Christian I var konge i Danmark.
Besætningen ved nytårskoncerten består også af fem musici, nemlig trompetisterne Nikolaj Viltoft og Jonas Wiik, som begge er solospillere i Det Kongelige Kapel, solohornist i DR SymfoniOrkestret Henning Hansen, solobasunist ’emeritus’ i Det Kongelige Kapel Keld Jørgensen og endelig professor og solotubaist Jens Bjørn-Larsen.
Koncertprogrammet vil naturligvis være præget af det nye års komme med et klangligt fyrværkeri i værker af Fuzzy, Orologio, Dowland, Bach, Monti, Albeniz og Marais.
Udover de programsatte ’almindelige’ numre, kan publikum regne med flere forskellige overraskelser og virtuose soloindslag.
Det hele kædes sammen og kommenteres af RDB’s alderspræsident og grundlægger, Keld Jørgensen.

Se hele koncertprogrammet her...

Lørdag den 1. januar 2011 - Nytårsdag - kan man opleve Royal Danish Brass i Gadevang Kirke (3400 Hillerød) kl. 14.00 og i Nødebo Kirke (3480 Fredensborg) kl. 16.00.
Traditionen tro inviteres der til Festgudstjeneste i anledning af det nye års komme.
De fire RDB-musici ved denne lejlighed er Jonas Wiik og Andreas Jul Nielsen på trompet, og Keld Jørgensen og Lars Haugaard på basun. Ved orglet sidder Peter Navarro-Alonso, kongelig operasanger Søren Hossy er solist og dagens liturg er sognepræst Eva Holmegaard Larsen.


Første søndag i Advent den 28. november 2010 kl. 15.00
Aal Kirke, 6840 Oksbøl

arrangør: Varde Musikforening
Koncert med 10 musici - værker af bl.a. Bach og Mozart - se hele programmet her.....

Fourth of July - søndag den 4. juli kl. 15.00
Koncert nr. 1000 på refugiet Fuglsang, Nystedvej 73, 4891 Toreby, Lolland.
Værker af Orologio, Aagesen, Pedersøn, Dowland, Pergolesi, Premru, Bach, Hakim (uropførelse), Byrd, Thorvald Hansen, de Narvaez, Salaverde, Albeniz, Marais og Holborne. Se hele programmet her


Påskedag - søndag den 4. april kl. 10.00 lyder der højtidelige og festlige toner fra tårnet på Gadevang Kirke. Den gamle tradition med at kalde til gudstjeneste med tårnblæsning har fået en renæssance.
Kl. 10.30 klatrer RDB, Jonas Wiik, trompet, Oscar Fransson, trompet, Keld Jørgensen, basun, Lars Haugaard, basbasun, ned fra tårnet og medvirker ved højmessen.

Den 1. januar 2010 - Nytårsdag - kan man opleve Royal Danish Brass i Nødebo Kirke (3480 Fredensborg) kl. 14.00 og i Gadevang Kirke (3400 Hillerød) kl. 16.00. Traditionen tro inviteres der til Festgudstjeneste i anledning af det nye års komme.
De fire RDB-musici ved denne lejlighed er Jonas Wiik og Oscar Fransson på trompet, og Keld Jørgensen og Lars Haugaard på basun. Ved orglet sidder Peter Navarro-Alonso, kongelig operasanger Søren Hossy er solist og dagens liturg er sognepræst Eva Holmegaard Larsen.


Den 24. december 2009 - Juleaften - kan man opleve Royal Danish Brass i Herstedøster Kirke, Herstedøstergade 5, 2620 Albertslund, ved fire julegudstjenester, kl. 11.30, kl. 13.00, kl. 14.30 og kl. 16.00. Det forholder sig således, at der har været ildebrand i kirken og ved disse fire festgudstjenester er det første gang kirken igen tages i brug efter ulykken.
Imidlertid er orglet endnu ikke funktionsdygtigt og det er her RDB kommer ind i billedet:-).
Præ- og Postludium, salmer og korsvar bliver udført af Royal Danish Brass og Herstedøster Kirkes pigekor under ledelse af Anne-Kari Ferenczi.
Ved RDB stativerne sidder ved denne lejlighed trompetisterne Jonas Wiik og Andreas Jul Nielsen samt basunisterne Keld Jørgensen og Lars Haugaard.